”Gidsel – en
historie i virkeligheden”
Gidsel modtog Reumert-prisen 2008 for årets børne-
ungdomsforestilling
Dansk-pakistanske Samir og danske Sally elsker hinanden. Jo,
det gør de; de holder så fast i hinanden og så fast
i drømmen om et liv sammen, og lige dér, lige dér
sætter virkeligheden kniven ind med sine skarpe krav og sin
stumpe, blanke fornuft.
Og der er ingen vej udenom, vi blander os, vi blander os i hinanden,
og det som du vil, vil jeg ikke, kan jeg ikke, må jeg ikke:
for min familie, for samfundet, for Gud, for mig selv, for § ditten
og datten i straffeloven, for onkel Casim.
”Gidsel” er på samme tid en flugt og en konfrontation; i
virkeligheden, fra virkeligheden og med virkeligheden som direkte ekstrem modspiller.
Om integration! – Om kærlighed! –Om arrangerede ægteskaber! – Om
virkeligheden!
Pressen skrev:
Holbæk Teater har vist evnen til at håndtere det store kørekort,
i skarpt kapløb med virkeligheden.
5 HJERTER – Politiken
Effektfuldt virkelighedsteater i omkringkørende bus
5 STJERNER - Jyllands-Posten
Rullende teater ramte plet hos de unge
– Holbæk Amts Venstreblad
Fra 14 år
Medvirkende:
Morten Nielsen, Kitt Maiken Mortensen & Rasmus Haxen
Forfatter: Jesper B. Karlsen
Instruktør: Frede Gulbrandsen
Forestillingen har modtaget støtte fra
Kunststyrelsen 2007
|
 |