Afhængig – hva’ så?
Et provokerende teaterforedrag om alkohol- og kokainmisbrug
Henrik Halby fortæller helt ærligt,
hvordan han som misbruger tænkte og handlede, om falsk selvsikkerhed
og svigt, og om hvordan afhængigheden styrede hans liv.
Michael Suhr belyser mulighederne for at komme ud af misbruget.
De har været der. Begge to. Den ene som afhængig misbruger.
Den anden som behandler. Nu mødes de, kigger hinanden over
skulderen og stiller spørgsmålene:
Hvad gør kokain?
Hvornår er man afhængig?
Hvad er omnipotens?
Hvorfor bliver alkohol en ven?
Hvordan smadrer stoffer potensen?
Hvem er potentielle misbrugere?
Hvor længe… hvordan… hvor tit?
Henrik Halby var succesrig
som selvstændig erhvervsdrivende
med eget smedeværksted og en stor kundekreds – og samtidig
i årevis afhængig misbruger af alkohol og kokain. I
dag er han ædru og stoffri og professionel misbrugskonsulent.
Michael Suhr har tidligere
været 16 år i forsvaret,
men har gennem de sidste ti år arbejdet som SSP-konsulent
og behandler i det kommunale behandlersystem med fokus på alkohol-
og stofmisbrug blandt unge. Michael Suhr er i dag selvstændig
børne- og ungekonsulent med eget ungdomshjem.
Afhængig – hva så? har spillet i mange forskellige
sammenhænge – i teaterforeninger, i samarbejde med
misbrugskonsulenter over hele landet og på forskellige institutioner,
blandt andet på skoler, på behandlingscentret Majorgården
og i Holbæk Arrest.
torsdag den 11. marts kl. 20.00
Billetter
Kr. 125,-
Unge under 25 år: Kr. 75,-
|